Ávirkar menningarlæran etiska hugburðin?

Missa vit í Europa tann etiska grundvøllin? Tað heldur Nadja U. Prætorius, sum millum annað pástendur at hetta kann verða avleiðingin av tí sociala hugburðinum, sum uppstendur av menningarlæruni.

Ein má sjálvandi seta spurningin, hvussu læt tað er at skilja millum darwinismuna sum bara eina nátturuliga vísind og kravdan veruleika og síðani trupuleikan av at menningarlæran byrjar at leggja grundvøllin fyri okkara uppfatan at morali og siðalæru.
Kann tað hugsast at samfelag okkara so spakuliga glíðir inn í ein hugburð sum er meiri social darwinistiskur? Sum millum annað kann hava við sær, at tey sterku gerast máttmiklari, meðan tey veiku bukku undir og í summum førum útruddast:

Vi har indrettet et samfund, der er baseret på en neoliberal markedstænkning og er påvirket af evolutionteoriernes menneskesyn. Det har medført, at vi ikke længere er i kontakt med det etiske fundament i tilværelsen.
Det mener Nadja U. Prætorius, der netop har udgivet bogen ”Den etiske udfordring i en global tid” om, hvilke etiske udfordringer vi står over for i en globaliseret verden.
Hun er mag.art. i psykologi og specialist og supervisor i psykoterapi. Hun har forsket og undervist på forskellige universiteter i ind- og udland og udgav i 2007 sin første bog, ”Stress – det moderne traume”. Siden 1992 har hun studeret og praktiseret tibetansk buddhisme.
Ifølge Nadja U. Prætorius er etik karakteriseret ved, at man handler for ikke bare sin egen, men også andres bedste, og det er i modstrid med markedstænkningen med konkurrence, udbud og efterspørgsel, som hun mener, vi har indrettet vores samfund efter.
”Så længe vi konkurrerer mod hinanden for vores egen vindings skyld, er vi ikke inde i en etisk tankebane. En etisk livsstil består i, at man tænker og handler ud fra så gode intentioner som muligt for, hvad der gavner ikke bare en selv, men også andre mennesker. Det er jo uforligneligt med et konkurrencesamfund, hvor udgangspunktet er, at man skal blive bedst for at sikre sin egen overlevelse og rage mest muligt til sig selv på bekostning af andre,” siger hun.
Det skyldes, at vi har ladet evolutionens tankegang præge vores menneskesyn, mener Nadja U. Prætorius, og her er tankegangen, at kun den stærkeste overlever. Derfor konkurrerer vi med hinanden individuelt, men også nationerne imellem på globalt plan.
”Det kan godt være, at nogle klarer sig udmærket. Men kan vi bære at se alle dem, der bukker under for den tankegang, og som må flygte fra katastrofer og fattigdom? Også i vores eget samfund sker der en større og større udskilning mellem dem, der er i job, og den lange række af mennesker, som ikke længere har værdi, fordi de ikke er i arbejde – og for manges vedkommende uforskyldt. Hele denne tankegang og måde, hvor man sikrer sig selv på andres bekostning, er uden megen medfølelse for, hvordan det er at være udenfor.”
Det er imidlertid et alt for pessimistisk billede, Nadja U. Prætorius maler af tilværelsen, mener Søren Peter Hansen, provst i Syddjurs Provsti og medlem af Det Etiske Råd.
”Man kan ikke bare sige, at konkurrence og arbejdsmarkedstænkning pr. definition er uetisk. Forskning er jo også en del af konkurrencen, og var markedsmekanismerne der ikke, ville der ikke være den kræftforskning, som foregår for tiden, og Novo Nordisk havde måske ikke udviklet insulin. Så vi må skille skæg fra snot. Vi kan altid finde eksempler på virksomheder, som går over grænsen, men samtidig er det sådan, at hvad virksomheder tidligere er sluppet af sted med, vil de ikke lykkes med i dag,” siger han og tilføjer:
”Vi skal på ingen måde tilbage til det feudale samfund. Jeg tror, det eneste, man kan sige om de gode gamle dage, er, at de var gamle. For de var ikke gode. Vi er kommet nogle gigantiske skridt fremad, netop fordi der har været konkurrence og en markedsforståelse.”
Men kloden kan ikke længere holde til de miljø- og klimamæssige udfordringer, vi udsætter den for, og selv har vi også svært ved at kapere det ”umenneskelige” arbejdsliv, som den moderne udvikling og teknologi har medført, mener Nadja U. Prætorius.
Vi har således aldrig før haft så mange psykiske og fysiske sygdomme og ubalancer, som eksempelvis stress er udtryk for.
LÆS OGSÅ: Det Etiske Råd debatterer det samme som for 25 år siden
Problemet ved denne samfundsindretning er ifølge Nadja U. Prætorius ikke kun, at den står i kontrast til et etisk funderet liv, men også, at den bygger på et forkvaklet menneskesyn. For i markedstænkningen mangler der – som i andre ideologier – en forståelse af, at mennesket er unikt og har noget meget kostbart at byde ind med i samfundet, som ikke nødvendigvis kan opgøres i kroner og øre, forklarer hun. I stedet udvikles vi helt fra vuggestuen over uddannelse til vores arbejdsliv med det formål, at vi skal overgå hinanden og andre nationer i konkurrencen om at være bedst – netop for selv at ”overleve”.
Men det er på bekostning af alle andre.
”Den måde, som vi ser og administrerer mennesker på i konkurrencesamfundet, er, hvis vi sætter det på spidsen, en forbrydelse mod menneskeheden,” siger Nadja U. Prætorius og tilføjer:
”Det er et livssyn, som reducerer mennesker til at være instinkt- og lyststyret, og hvor den konkurrence, der foregår på bekostning af andre mennesker, bliver et ledende princip

Les meiri:

http://www.etik.dk/artikel/500289:Etik--Har-vi-mistet-det-etiske-fundament